D. 24/12 tog vi ned til farfar for at fejre jul. Jeg så efter d. 8 børnebørn som sad og legede, mens de andre forberedte maden. Kl 18 gik vi til bords. Vi fik flæskesteg og and + en del tilbehør.
Derefter fik vi risalamande. Af en eller anden grund var der en mandel for meget i, hvilket gav lidt morskab. Derefter gik vi alle ind i stuen med juletræet og alle pakkerne. Vi skulle nemlig vente på farfar og farmor. Pludselig kom julemanden gående udenfor vinduerene med sin sæk. Han havde lige nogle ekstra gaver med til alle de søde og rare børn. Nogle af de store børn mente dog at det var farfar der var julemanden. De små var en del overrasket. Så blev det tid til at synge sange og læse juleevangeliet.
Og så gik vi i gang med at pakke de mange gaver op. Det var primært farfar og de små børn der delte gaverne ud. Der var rigtig mange gaver, da vi var 7 voksne og 8 børn. Pludselig stod Gustav ude midt på gulvet og holdt sig for ørerne, han syntes det larmede for meget. Kl. 21:30 var alle pakkerne pakket op.
Kl 22:00 kom der godter frem som vi nød mens børnene legede med deres gaver.
Derefter Vågnede Albert, som var blevet puttet lige inden vi skulle spise. Så han gik glip af sin første juleaften. Vi var hjemme igen kl.23:30 efter en rigtig dejlig juleaften.
D. 25 brugte vi formiddagen på at samle Gustavs nye løbecykel ( cykel uden pedaler) og kørte lidt rundt i stuen. Mens de små sov middagslur stilte vi alle vores julegaver op på nær et par enkelte som Gustav havde leget med. ( en bamse og en lastbil). Sikke mange gaver man kan få når man er en hel familie. Vi siger rigtig mange tak for alle de fine gaver.
Ved 14 tiden tog vi ned til farfar og farmor igen. De havde nemlig inviteret til stor julefrokost. Der var bare alt hvad hjertet begære. Der blev leget med alle fætre og kursiner. Kl. 18:30 tog vi hjem igen, for at kunne komme tidlig i seng.
D.26 hyggede vi os om morgenen og gik vi en tur op i byen for at Gustav kunne få lov at prøve sin løbecykel uden for. Det gik rigtig fint men langsomt. ( I gå tempo) Ca 1 km. Da vi kom hjem skulle der soves hele 3 timer. Det var trættende at lære at cykle.
Om aftenen blev vi inviteret ned til Louie og hans mor og far. De havde nemlig rigtig mange rester fra deres julefrokost, som vi skulle hjælpe dem med at spise. Det ville vi jo meget gerne.
:-D
I dag, d. 27 er Mads på arbejde og jeg har en stille dag med børnene her hjemme. Dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar