torsdag den 10. januar 2008

10 km.

I går var jeg jo som skrevet i mødregruppe igen. Jeg havde aftalt at følges med Ann, da hun bor lige i nærheden. Vi skulle mødes 10:10 hos mig og så gå de 3 km ud til Marie i øs regnvejr. Havde ikke lige kigget ud af vinduet før jeg tog jakke på. Måtte tilbage og skifte til regntøj, havde slet ikke opdaget at det regnede. Da vi så kom der ud af, kunne vi ikke finde det og måtte ringe 2 gange efter hjælp, inden vi fandt det ca. 20 minutter for sent. Sådan kan det jo gå når to kvinder skal finde vej.

Det var bare super hyggeligt at se de andre mødre og deres børn. Det er vildt at der sker så meget med små børn på en lille mdr. Var først hjemme kl. 14:45.

Så fik jeg lige spist noget sundt mad inden jeg skulle ud i børnehaven for at hente Gustav, der er 2 km. Så frem og tilbage til mødregruppe og børnehaven, fik jeg gået 10 km med barnevogn i går. Så stolt af mig selv. Havde også lidt ondt i skindbindet i går aftes, men fik det godt strukket ud, så i dag er der intet.

Til aften sendte jeg Mads op i byen for at hente noget fast food, da jeg ikke orkede at lave mad efter sådan en gåtur.

Ingen kommentarer: